"Jeg kan imidlertid ikke tilbageholde mistanken om, at allerede korklangen
som sådan, hvis den ikke er gennemformet med al kompositorisk kraft, har
noget illusionært i sig; frembringer det fatale udseende af de såkaldte
gode gamle dage, en beskyttet verden midt i den helt anderledes. Tendensen dertil
ligger i kormaterialet. Alt for let lader det den enkelte tro, at han er ophævet
i forståelse og harmoni fra menneske til menneske, som ellers ikke er
forhånden i det nuværende samfund. Korhyggen giver kunstig varme.
Legitimationen af kormusik i dag afhænger af, om den modarbejder korklangens
og foreningssituationens sociale egenvægt med kritisk bevidsthed og produktiv
formåen. Gennem den næsten automatiske gestus, andenhånds
inderlighed, påtaget henrykkelse og kollektiv selvtilfredshed hører
den gængse kormusik til en falsk bevidsthed og truer med at reproducere
den.
Det er, hvad jeg mener, når jeg kalder den ideologisk: skinnet af umiddelbarhed
i et helt igennem formidlet samfund. At de fleste produkter af denne art ikke
mere, som det tidligere var skik og brug i sangforeningerne, forkynder ideologier
af nationalistisk art, betvivler jeg ikke. Men den socialvidenskabelige erkendelse,
at afpolitiseringens åndelige former, derved at de afleder menneskene
fra deres virkelige interesser, bliver til et politikum, selv hvor de er harmløst
ment, nøder mig til at regne det herskende sangforeningsvæsen til
den ideologiske virksomhed. Gennem det store antal mennesker, som uden at gennemskue,
hvad der sker, lader sig indfange deraf, bliver det så farligt, at den
nedladende, venlige formaning om, at man ikke må tage det fra folk, som
de finder deres fornøjelse ved, ikke kan forsvares. Kritik af sangforeningsvæsnet
har større tillid til dem, som den rammer: til deres menneskelige mulighed,
end den billige humanitet, som vil lade dem være, som de er."
(gengivet fra http://www.home.worldonline.dk/~isl29229/KORMUSIK%20og%20falsk%20bevidsthed%20forkortet.htm)