af Christian Hildebrandt, feb. 1999
Komposition
af kormusik er en praksis, som kun i ringe grad nyder selvstændig anerkendelse
i komponistuddannelsen og fra Dansk Komponist Forenings side. Dette skyldes
sandsynligvis, at der kun findes to professionelle korensembler i landet bortset
fra operakorene, nemlig Danmarks Radios kor og Vokalensemblet Ars Nova. Hertil
skal nævnes at sangeruddannelsen ikke indeholder korsang som professionel
disciplin i nævneværdig grad. Man kan altså sige at der er en gensidig
begrænsning af mulighederne mellem komponist- og sangermiløet. Holdningsmæssigt
er det almindeligt, at kormusik er en begynderdisciplin for komponister, og
at den kan være direkte skadelig for sangerens soliststemmeudvikling at beskæftige
sig med. Derudover er dirigentuddannelsen fortrinsvis baseret på instrumentalmusikopførelse.
Det er dog et faktum, at der foregår en udbredt professionel specialisering
af kordirektion i både Sverige og Danmark, og at mange professionelle
sangere arbejder i ulønnede korensembler med højt udførelsesniveau. Mange
uropførelser af professionelle komponisters korværker varetages af disse ensembler.
Konklusionen må være, at kormediet er overset, skønt kormusikmiljøet
blomstrer og udvikler sig med rivende hast.
En forklaring på denne uoverensstemmelse kunne være, at konservatorieuddannelserne
og Dansk Komponistforening ikke har fulgt med udviklingen. Traditionen fra
forrige århundrede for fokusering på symfoniorkestret som den centrale ensembletype
par excellence er lige stærk den dag i dag. Det betyder at en professionel
erfaring med instrumentalkomposition automatisk kan give adgang til kormediet,
og man ser derfor ofte korkompositioner som er så at sige instrumentalt
komponerede .
Erfaring med en ensembletype lister ubemærket en vis idiomatik ind
i kompositionen, og en sådan idiomatik er accepteret hvad angår instrumentalmusikken.
Det tyvende århundrede har desuden mange erfaringer med nybehandling af orkestrets
forskellige instrumentgrupper, og sammensætning af disse i mange forskellige
nye kammerbesætninger. Idiomatik hvad angår kormusik er derimod en belastet
term, da en sådan ofte bliver betragtet som ensbetydende med lettilgængelig
amatørmusik til amatørkormiljøet.
Der findes dog danske komponister , som med stor ekspertise og original
og ægte idiomatisk hensigt har komponeret for kor. Det drejer sig især om
Per Nørgård, der i samarbejde med Ars Nova har skrevet adskillige værker som
lever dybt inde i kormediets inderste væsen, men også Pelle Gudmundsen-Holmgreen
og Poul Ruders skal nævnes. Sidstnævnte har i et interview i 1990 udtalt at
han som korkomponist ser to muligheder for at arbejde specifikt kor-idiomatisk:
enten med udgangspunkt i den tætte cluster-klang eller med udgangspunkt i
renaissancens og den tidlige baroks linieføring. Det første er gjort så mesterligt
af Ligeti, at Ruders selv har valgt det sidste. Således kan man f.eks. også
betragte hans Stabat Mater og Tre Motetter som hhv. et collage-agtigt og et
stilreferentielt bud på inddragelse af den før-klassiske musiks specialerfaringer
med kormediet.
Vesterbro Komponistforenings stiftere har alle en fælles passion for den
"gamle" musiks specialerfaringer med korkomposition. Vi håber,
at vi kan sige med Poul Ruders at vi "hælder gammel vin på nye sække",
og at det ikke behøver at betyde at man ødelægger begge dele! Idiomatik bygger
på lige dele tradition og fornyelse, eftersom det grundlæggende handler om
udforskning af mediets særlige tekniske muligheder som netop er udviklet i
traditioner og skoler der i særlig grad har fokuseret herpå. For at udforske
korets muligheder er det oplagt at gå til musik, der er skrevet på tider og
steder, hvor korsangen har været højest udviklet. Det gælder netop renaissancen
og de seneste 30-40 år. Af samme grund finder man også netop repertoiret hos
de bedste kor domineret af musik fra disse perioder. Det er også velkendt
at den klassisk/romantiske tid ikke har meget at byde på når det gælder decideret
kormusik. Man kan godt sige at kormusikken i vore dage har sin egentlige renaissance!